Indholdsfortegnelse

Enneagram Master Class

Enneagrammet og Spiritualitet

Dette er en Master Class til dig, der har lyst til at udforske og udvide din iboende spiritualitet og på et endnu dybere plan opnå kontakt til dig selv og de uendelige ressourcer, som du indeholder. 

Enneagrammets arbejde med spiritualitet går gennem typernes Holy Ideas, som beskriver de højere sandheder og de iboende livsperspektiver, som hver type oplever, men som ikke kan opnås eller opleves, så længe vi identificerer os med vores type, vores ego og personlighed.

At lære om og arbejde med spiritualitet handler om at kunne sætte dig udover dine tillærte mønstre, og i stedet træne din bevidsthed til at kunne leve et vågent liv. Når vi på denne Master Class dykker ned i de 9 Holy Ideas får du muligheden for at træde ind i din vågenhed og se din udviklingsvej mod dette højere bevidsthedsniveau. Et bevidsthedsniveau, hvor det ikke er din types fængslende mønstre, der styrer din adfærd og dit liv, men et niveau, hvor du kan udtrykke dig og leve med langt større frihed, mening og smidighed i livet.

Dit udbytte

Dit udbytte i løbet af workshoppens 3 dage er blandt andet:

  • Indsigt i og forståelse af Enneagrammets Holy Ideas
  • Hvordan du består af og er guidet af en naturlig spiritualitet, men som du måske ikke føler du har adgang til 
  • Indsigt i dine iboende livsperspektiver og universelle sandheder som alle typer indeholder
  • Tydeligere forståelse af din types udviklingsvej
  • Et endnu dybere indblik i Enneagrammets universelle visdomme

Udover Enneagrammet vil vi på denne workshop også arbejde med meditation, gamle stoiske principper og intuition. 

Denne Master Class ledes af Henriette Claydon, Internationalt akkrediteret Enneagram-underviser, og vil bestå af en blanding af teori, øvelser, musik og refleksion.

Skal du være Enneagram Master?

Hvis du har en Enneagram Practitioner uddannelse, så er Enneagram Master certificeringen dit næste skridt, og det højest mulige certificeringniveau i Enneagram Akademiet.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du tager Enneagrammet til næste niveau, kan du læse mere HER

Praktik

Denne Master Class afholdes i København:

  • Fredag den 17. marts 2023 kl. 13-17
  • Lørdag den 18. og søndag den 19. marts 2023 kl. 9-16

Prisen er kr. 4500,- plus moms. Inklusiv i prisen er naturligvis dine materialer og fuld forplejning. Deltagelse forudsætter at du har gennemført vores Enneagram Grunduddannelse eller tilsvarende.

Afmelding kan ske uden beregning op til 14 dage før opstartsdato. Efterfølgende afmelding afregnes med 100% af den samlede pris, ligesom der ikke ydes rabat såfremt du ikke kan være med på alle datoerne.

Kontakt os

Kontakt os