Du kender allerede Enneagrammet – men kender du også til de menneskelige instinkter? Og ved du, at det er iboende intelligenser i os mennesker, som har mindst lige så meget indflydelse på dit liv og din personlighed som din type?
Da jeg første gang mødte det, vi kalder for ”De 3 instinkter”, fik jeg en dyb forståelse for, hvorfor og hvordan jeg prioriterer livet som jeg gør, og hvorfor der var noget, jeg altid bøvlede med.
Samtidig blev det tydeligt, hvor stor indflydelse instinkterne havde på mit parforhold, og de bump på vejen, som vi blev ved at diskutere og endda skændes om. Og ikke mindst, hvad der skulle til for at gøre forholdet mere smidigt.
Den kommende måned udforsker vi sammen De 3 Instinkter, både her i nyhedsbrevet og i facebook-fællesskabet ”Enneagram Explorers”, og jeg glæder mig til at dele både visdom fra Enneagrammet og erfaring fra mit eget liv.
”Instinkterne er både motoren bag din adfærd,
og kilden til dine største udfordringer.”
På tirsdag den 8. november kl 20-21 holder jeg månedens Facebook live-session, denne gang selvfølgelig om instinkterne.
På glædeligt gensyn og kærligst
Henriette & Team