Indholdsfortegnelse

Instinkter & Undertyper

Weekend-retreat med et dybt dyk ned i de 3 menneskelige instinkter

Nogle af de vigtigste nøgler til selvindsigt og udvikling gennem Enneagrammet findes i teorien om De 3 instinkter og 27 undertyper. Instinkterne er den mest primale, og dermed mindst bevidste, del af vores personligheds-struktur, og på dette weekend-retreat dykker vi ned i den enorme visdom, som bor i instinkterne og i os alle.

På dette retreat vil du ikke blot lære om instinkter og undertyper, du vil også opdage hvor tæt forbundet dine instinkter er til din trivsel i hverdagen og din udvikling i livet.

Retreat

Weekenden er designet som et retreat. Det betyder, at vi igennem 3 dage træder et skridt tilbage i livet, og tager os tid til at lande hos os selv. Når vi i hverdagen føler, at der mangler noget, at vi længes efter et eller andet, så er det som regel os selv vi længes efter. Det er os selv, vi kommet til at efterlade for at få alle livets ender til at mødes. 

Indhold og format

Weekenden afholdes fra fredag til søndag, og i løbet af dagene vil vi udforske: 

  • De 3 instinkter, overlever, sexual og social
  • Instinkternes primale intelligenser, og hvordan de kommer til udtryk i det moderne liv
  • De 27 undertyper og de modsatrettede instinkter
  • Instinkternes kærlighedssprog og betydning i dine nære relationer
  • Instinkternes nøgle til healing, udvikling og transformation
  • De 9 dyder

Dagene er sammensat af teori, refleksion, øvelser, meditation og forskellige praksisser, som alt sammen kan støtte dig til indsigt og forståelse, og samtidig blive til brugbare metoder og værktøjer til din fortsatte udviklingsvej.  

Din underviser er Henriette Claydon.

Dato og lokation

Instinkt-retreatet afholdes fredag d. 23. – søndag d. 25. februar 2027, alle dage kl. 9.00-16.00 på følgende lokation:

Enneagram Akademiet
“Sofias Hus”
Godthåbsvej 6A, 1. sal (Baghuset)
2000 Frederiksberg

Pris og praktik

Pris for deltagelse er kr. 6.000 (kr. 4.800 + moms).

Inklusiv i prisen modtager du en workbook ”Instinkter & Undertyper”, ligesom vi sørger for kaffe, te og pauseforplejning gennem hele weekenden. Du er velkommen til at medbringe din egen frokost eller du kan hente frokost fra én af de mange steder i området. 

Deltagelse forudsætter et grundlæggende kendskab til Enneagrammet og de 9 typer i form af grunduddannelse eller lignende. 

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan du kan få gevinster af at lære om Enneagrammet, eller få yderligere praktisk information, så kontakt os endelig på telefon 49 49 19 49, på mail info@henrietteclaydon.dk eller via nedenstående kontaktformular

Hvordan ønsker du at tilmelde dig?

Enkelt workshop

Du ønsker blot at deltage på denne ene workshop eller du skal tilmeldes med klippekort.

3-turs klippekort

Her får du en klippekortsordning, hvor du sparer 15% af prisen i forhold til hvis du køber enkeltvise workshops. Med et klippekort får du fleksibiliteten til kun at deltage i de workshops, du synes er allermest spændende og så til en rigtig god pris. Klippekortet er gyldigt 1 år fra købsdato. 

EnneaTalks 2026/2027

Her kan du vælge, hvilken aften du ønsker at tilmelde dig