Indholdsfortegnelse
Enneagram Masterforløb "Instinkter & undertyper"
Find nøglerne til dyb selvindsigt, healing og transformation gennem dine instinkter
På dette forløb får du for første gang mulighed for at dykke ned i den komplette lærdom og teori om De 3 Instinkter og 27 undertyper. Vi har sammensat og designet et forløb, som ikke blot vil lære dig om instinkter og undertyper, men som vil give dig værktøjerne til at integrere langt større balance i instinkterne og dermed din trivsel og udvikling i livet.
Formatet
Instinkt-forløbet afholdes over 3 måneder og er sammensat af
- 2 fysiske workshops á 2 dage, henholdsvis når vi starter forløbet og når vi afslutter
- 12 live online-sessioner á 2 timer, 1 session ugentligt
- Værktøjer og praksisser til udvikling
- Teori og visdom fra de vigtigste læremestre på dette felt
- Fællesskab som vi alle har brug for, når vi udvikler os
Forløbet er bygget op omkring teori fra Enneagrammet og udviklingspsykologien, øvelser, selvrefleksion, meditationer og værktøjer, ligesom du vil modtage masser af undervisnings-materiale. Din underviser på hele forløbet er IEA Akkrediteret Enneagram-underviser Henriette Claydon. Ved endt forløb modtager du et deltagerbevis.

Indhold og udbytte
Med et kontinuerligt udgangspunkt i Enneagrammet og instinkterne, vil du lære om:
- De 3 instinkter, overlever, sexual og social
- Instinkternes primale intelligenser og hvordan de kommer til udtryk i det moderne liv
- De 27 undertyper og de modsatrettede instinkter
- De 9 passioner, som er den emotionelle driver bag dine instinkter
- Instinkternes kærlighedssprog og betydning i dine nære relationer
- Instinkterne i ledelse, både dine store styrker og dine uudtalte forventninger
- De 9 dyder, undertypernes nøgle til din udvikling, healing og transformation
Arbejdet med instinkterne er dybt udviklingsarbejde, og derfor giver det dig både mulighed for at folde dig selv mere ud, komme i tættere kontakt med dine behov og din forståelse af mening i livet, og ikke mindst er instinkterne essentielle i udviklingen mod de høje niveauer af selvindsigt.
Datoer i 2024
Modul 1 – 2 dage fysisk lørdag d. 24. og søndag d. 25. februar
”De 3 instinkter – intelligenser, overbevisninger og adfærd”
Modul 2 – online torsdag d. 29. februar
”De 9 Passioner – den emotionelle driver bag dine instinkter”
Modul 3 – online onsdag d. 6. marts
”Type 1 og undertyperne”
Modul 4 – online tirsdag d. 12. marts
”Type 2 og undertyperne”
Modul 5 – online onsdag d. 20. marts
”Type 3 og undertyperne”
Modul 6 – online tirsdag d. 2. april
”Type 4 og undertyperne”
Modul 7 – online onsdag d. 10. april
”Type 5 og undertyperne”
Modul 8 – online tirsdag d. 16. april
”Type 6 og undertyperne”
Modul 9 – online mandag d. 22. april
”Type 7 og undertyperne”
Modul 10 – online tirsdag d. 30. april
”Type 8 og undertyperne”
Modul 11 – online tirsdag d. 7. maj
”Type 9 og undertyperne”
Modul 12 – online onsdag d. 15. maj
”Instinkterne i de nære relationer”
Modul 13 – 2 dage fysisk lørdag d. 1. juni og søndag d. 2. juni
”De 9 Dyder – healing, balance og transformation”
Praktik og pris
Det første og det afsluttende modul afholdes over 2 dage hos:
HVIDE HUS
Valbygårdsvej 64a
2500 Valby
Tidsrummet er lørdag kl. 9:00-16:00 og søndag kl. 9:00-15:00, og i løbet af alle dage serverer vi forplejning i form af kaffe, te, frugt, snacks og frokost.
Alle online-sessioner afholdes på Zoom fra kl. 19:00-21:00. Sessionerne optages og vil være tilgængelig på din virtuelle kursusplatform efterfølgende og frem til udgangen af 2024.
Den samlede pris for dette forløb er kr. 15.995 og prisen inkluderer materialer, online kursusplatform samt forplejning på de fysiske workshops. Prisen er ekskl. moms og du har mulighed for at betale over 3 rater.
Muligheder og forudsætninger
Deltagelse på forløbet forudsætter grundlæggende kendskab til Enneagrammet og de 9 typer i form af grunduddannelse eller lignende, da dette ikke gennemgås på dette forløb. Du er meget velkommen til at kontakte os for uddybning af dette eller hjælp til at blive klar.
Såfremt du allerede har deltaget på kursus eller workshop omkring de 3 Instinkter og kender din personlige instinkt-fordeling, kan du vælge ikke at deltage på Modul 1. Kontakt os i så fald for tilmelding.