Indholdsfortegnelse
Lederens Enneagram
At være en moderne leder kræver ikke blot at du er fagligt dygtig og erfaringsmæssig tung. Moderne ledelse handler i høj grad om mennesker, om empati og lederens evne til at skabe de bedst mulige rammer for trivsel, smidig kommunikation og ikke mindst udvikling af potentialer, egne såvel som dine medarbejderes.
Det kan være svært for den enkelte leder at beskrive sin personlige lederstil og hvilke værdier der er vigtige at stå for. Det betyder også, at det kan være svært at fremstå som en autentisk leder. Enneagrammet som lederudviklings-værktøj er både stærkt og indsigtsgivende fordi din lederstil er direkte forbundet med din Enneagram-type. Det betyder at Enneagrammet giver dig klarhed over din lederstil med alt hvad den indeholder af styrker, potentialer og kvaliteter såvel som udfordringer og faldgruber. Den største gave ved at anvende Enneagrammet i forhold til den personlige lederstil er altså netop den klarhed, som kan skabe accept af os selv og vores lederstil, og ikke mindst skabe muligheden for udvikling og transformation som leder.
De 9 lederstile
Type 1 – ledelse gennem det gode eksempel, ansvarlighed, kontinuitet, kvalitet og fokus på detaljer
Type 2 – ledelse gennem støtte, komplimenter, stærke relationer, motivation og opmuntring
Type 3 – ledelse gennem målsætning, fokus, høj energi, handling, effektivitet og resultater
Type 4 – ledelse gennem kreativitet, inspiration, værdier, visioner og personlige relationer
Type 5 – ledelse gennem forskning, udvikling, logik og analyse, objektivitet og erfaring
Type 6 – ledelse gennem samarbejde, risiko-analyse, loyalitet, vedholdenhed og problem-løsning
Type 7 – ledelse gennem innovation, entusiasme, høj energi, nysgerrighed, engagement og positivitet
Type 8 – ledelse gennem ærlighed, direktehed, strategi, handling, stor energi og indflydelse
Type 9 – ledelse gennem konsensus, tålmodighed, gensidig respekt, diplomati og inklusion