I dag er det søndag, og for nogen er det i næste uge ferietid. Jeg skal også selv holde ferie inden længe. Egentlig har jeg ikke så meget på hjerte denne til aften, andet end en hyldest til naturen – den natur som omgiver os alle, og som altid byder os velkommen, uanset hvor længe det er, siden vi sidst har været på besøg.
Det seneste halve år har jeg haft travlt. Travlhed på den måde, at jeg har tilbragt langt flere timer væk fra mit hjem, end jeg har tilbragt i mit hjem. En travlhed som for mig – i sig selv – ikke er udtryk for succes, hverken menneskeligt eller forretningsmæssigt. Til gengæld er den en invitation til at værne endnu stærkere om de ting, der er vigtige for mig – tid med dem jeg elsker, og tid i naturen. Dét bruger jeg mine tidslommer uden travlhed til.
Jeg bor ved Utterslev Mose. Et vidunderligt sted i det nord-vestlige hjørne af København. Vejen, som jeg bor på, og som går ned mod mosen, er på begge sider prydet af smukke huse og gamle villaer. Nogle er velholdte, andre istandsatte af den nye generation, som er flyttet ind, andre igen trænger til netop dette. Der er haver, bøgehække, græsplæner, høje træer, buske, blomster og selvkørende græsslåmaskiner.
Og for enden ligger så Mosen. Kronen på værket her i kvarteret. Her hvor naturen folder sig ud i al sin skønhed og nærende ro. Den natur, som i denne tid er bugner af blomster i fuldt flor, træer potent opfyldte med sol og regn. Mangfoldige farver, hvis Pantone-numre jeg end ikke kender, men som kan tage pusten fra mig, når de spiller mod den blå himmel og lysende sol.
Jeg elsker stilheden i naturen. Den stilhed der gør, at jeg kan høre gruset, der knaser under mine sko på stien, at jeg kan høre grågåsens skræppen, og lappedykkerens koldbøtte i vandet, når den skal finde føde. Udover stilheden er det oplevelsen af, hvor højt der er til himlen i naturen, som jeg skatter højt. Det giver plads til de store tanker og bearbejdelse af livets essentielle spørgsmål.
Og så heler naturen vores menneskelige krop og psyke. Derom kan der næppe være tvivl. Den tilfører næring, når vi har forbrugt vores energi. Den trøster, når vi føler os kede af det og mismodige. Den lytter når vi skælder ud, og den skælder aldrig tilbage. Til gengæld kan du være heldig at finde svar på nogle af de spørgsmål, som plager dig – hvis du altså er stille længe nok til at høre svaret.
Jeg arbejder på en langtidsplan, hvor jeg får mulighed for at tilbringe meget mere tid i naturen. Hvor jeg skal bo midt i naturen, og den skal være min nærmeste nabo. Men indtil dette bliver til virkelighed, så nyder jeg Mosen med jævnlige besøg, dybe indåndinger og kærlig taknemlighed.
